Om os
Opstart:
Det hele startede som en hobby tilbage i 2010, hvor der kun blev solgt kartofler og spiseærter. Sidenhed er udvalget blevet øget markant, hvor mange forsøg er blevet prøvet af de forskellige år. Udvalget er i dag bl.a. Vestjyllands måske største udvalgt af pluk-selv georginer, over 70 forskellige slags græskar og pyntegræskar samt en udvidelse af selve konceptet - nemligt grøntsager, som nu også indebærer gulerødder, rødbeder, løg, kål, rabarber, salat, tomater, agurker og krydderurter. Udover har vi naturligvis de helt eminente kartofler, ærter og jordbær.
I sommerferien og efterårsferien er Lauses Grønt altid at finde på det stadigt voksende "Tarm Marked", hvor vi altid møder op med de aktuelle grøntsager. Kom endelig forbi og få en smagsprøve, om det så end er ærter eller rå kartofler, du har lyst til at smage.
Hjælp:
I øjeblikket er vi tre mand beskæftiget her hos Lauses Grønt - min dreng Tobias, min kone Inger og jeg selv. Derudover er vi så heldige, at vi har yderligere 3 friske drenge, 2 svigerdøtre og børnebørn, der nyder at komme hjem til Vestjylland for at hjælpe til i enten marken eller på markedet i Tarm. Min store dejlige familie kommer også jævnligt og hjælper, hvor geografien ikke er en begrænsning, selvom min bror og en af mine 3 søstre bor i København. De tager gladeligt deres børn og børnebørn med, hvilket vi alle nyder rigtig meget.
Det giver et rigtigt godt samvær, når vi enten mødes en flok på 15 til at plukke ærter eller bare går en 2-3 stykker og hakker kartofler e.l. en eftermiddag. Vi hygger os, arbejder lidt, drikker kaffe og har konkurrencer.
Under fanen "Billeder" er der et indblik i nogle af arbejdsdagene, hvor det gode humør skinner tydeligt igennem på billederne.